Vis det fulde website

ITWatch

Dansk iværksætter får millioninvestering til AI-udvikling og Kina-indtog

Hoteltjenesten Betterbooqr får en kapitalindskud på 3 mio. kr. til at udvikle sin platform med kunstig intelligens.

Kineserne er det mest rejsende folk i verden og samtidig dem, der bruger flest penge på sine rejser. Det skal danske Betterbooqr nu lukrere på. | Foto: Eugene Hoshiko/AP/Ritzau Scanpix

Den danske business angel Magnus Kjøller skyder 3 mio. kr. i virksomheden Betterbooqr med base i København, som lader hotelejere lægge deres lavsæsonstilbud på de mest attraktive bookingsites automatisk. Det skriver netmediet Rbot.dk.

Pengene skal bruges til at udvikle Betterbooqrs platform med kunstig intelligens, og så skal selskabet i gang med at indtage Kina og resten af de asiatiske markeder, siger stifter og direktør i Betterbooqr, Nikolaj Munch til Rbot.dk.

Hoteltjenesten sælger i dag rejser for omkring 800.000 kr. hver uge, og ledelsen forventer, at det samlede antal værelser booket gennem Betterbooqr ender på 75.000, når året er omme. Brugen af den nye teknologi bliver ifølge stifteren lanceret i slutningen af året.

"AI-teknologi kommer til at revolutionere hotelbranchen. Vi har utrolig meget data fra samarbejdet med over 2000 hoteller og de mange salg, vi har haft igennem de sidste seks år. De data skal vi have til at arbejde for os, så det kan gavne vores kunder. Lige nu kan jeg ikke afsløre så meget andet, end at jeg selvsagt forventer mig meget af det, når vi lancerer vores nye teknologi i fjerde kvartal, hvilket skal gøre det endnu lettere for hotellerne at øge deres omsætning i lavsæsonen og få kunder fra nye markeder," siger Nikolaj Munch til Rbot.dk.

Kunstig intelligens skal udvide revisorers jagtrevir

Dansk tech-selskab indgår partnerskab med amerikanere

Ny direktør skal danne bro mellem it-forskning og erhvervsliv 

Mere fra ITWatch

Job

Se flere jobs