Vis det fulde website

ITWatch

Adobe løftet af solid prognose for 2020

Amerikanske Adobe stiger med 3,8 pct. efter at have fremlagt prognose for næste regnskabsår.

Foto: Manaure Quintero/Reuters/Ritzau Scanpix

Det amerikanske softwareselskab Adobe vinder tirsdag frem med 3,8 pct., da koncernen mandag aften forud for sin analytikerdag lagde sin prognose for næste regnskabsår frem med tal, som er en spids over konsensus.

Adobe venter i 2020 at lande en omsætning på 13,15 mia. dollar, mens det justerede resultat per aktie ses lande i 9,75 dollar. Til sammenligning havde analytikerne på Wall Street på forkant regnet med en omsætning på 13,14 mia. dollar og en indtjening per aktie på 9,69 dollar.

Meldingen fra sofwareaktien er samtidig, at koncernen er godt på vej til at levere et salg på 2,97 mia. dollar i fjerde kvartal og en justeret indtjening per aktie i perioden på 2,25 dollar. Her lyder konsensus på 2,97 mia. dollar og 2,26 dollar.

Meldingen fra Adobe har haft tryghedsskabende effekt på analytikerne, og mange af dem har tirsdag derfor løftet deres kursmål for aktien, skriver Bloomberg News.

Citigroup har sat sit mål op til 321 dollar fra tidligere 313, mens Jefferies har lagt 10 dollar til sit tidligere mål på 340 dollar. Cowen har også øget sit med 10 dollar til 295 dollar.

Software-as-a-service ramt af vækstbekymringer

Adobe klarer sig bedre en ventet i tredje kvartal 

Modtag nyhedsbreve fra ITWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ITWatch

Job

Se flere jobs