Vis det fulde website

ITWatch

Telenor lancerer nyt butiksformat

Færre kvadratmeter og flere varer på hylderne er mantraet bag et nyt butikskoncept fra Telenor, der slår dørene op i begyndelsen af juli.

Christian Drejer er ansvarlig for Telenors salgskanaler. | Foto: Telenor/PR

Med en ny, såkaldt box-butik på Ro's Torv i Roskilde åbner Telenor op for et nyt koncept. Størrelsen på den nye butik er blot 18 kvm, men til gengæld skal der være et endnu bredere sortiment af mobiltelefoner og tilbehør på hylder, skriver Telenor i en pressemeddelelse.

Tanken bag det komprimerede koncept er, at det giver mulighed for at åbne butikker på netop de steder, hvor kunderne befinder sig.

"Vores nye box-butikker skal være med til at sikre, at vi møder vores kunder, hvor de i forvejen er. Kundetrafikken bevæger sig i højere grad over mod storcentre og online, og derfor er det vigtigt, at vi også justerer vores butikskoncepter og følger med trenden," siger Christian Drejer, der er ansvarlig for Telenors salgskanaler.

Han peger samtidig på, at kundernes køb på nettet i højere grad smelter sammen med fysiske butikker.

"Samtidig er grænserne mellem onlinekøb og fysiske butikker i dag smeltet mere sammen – fx ser vi en markant stigning af kunder, der køber online, men gerne vil hente telefonen i butikken. Vi stræber derfor efter at have et salgssetup med god sammenhæng mellem de fysiske og online salgskanaler, så der er fuld valgfrihed for kunderne," lyder det fra Christian Drejer.

Telenor oplyser, at man er i fuld gang med at finde yderligere placeringer til flere box-butikker. Lokationerne bestemmes af Teleselskabets egne data og kundeindsigter.

TDC går i offensiven med fri roaming 

Globalconnect fordobler underskud 

Mere fra ITWatch

Job

Se flere jobs