Vis det fulde website

ITWatch

Aarhus Universitet fordobler optaget af kvinder på it-uddannelser

Det samlede antal tilbudte pladser på to ingeniøruddannelser inden for it vokser med en tredjedel fra 2019 til 2020.

Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Aarhus Universitets ingeniøruddannelser inden for software- og computerteknologi er mere populære end nogensinde. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Antallet af tilbudte pladser på de to uddannelser er steget fra 89 sidste år til 121 tilbudte pladser i år. Og antallet af kvinder, der er blevet tilbudt en plads, er steget fra 10 til 19, hvilket ligeledes er det højeste antal nogensinde.

"Det er meget positivt, at vi kan se en øget interesse fra vores kvindelige ansøgere inden for disse uddannelser. Der er ingen tvivl om, at denne nyhed vil vække glæde rundt omkring i det danske erhvervsliv," udtaler Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.

"Det her er noget, der i høj grad vil gavne studiemiljøet, men også arbejdsmiljøet på sigt," afslutter hun.

IT-Universitetet, ITU, kunne tidligere på ugen meddele, at optaget af kvinder på bacheloruddannelsen i softwareudvikling er steget kontinuerligt de sidste fem år med et foreløbig højdepunkt i 2020, hvor 27 procent af de tilbudte pladser er gået til kvinder.

"Vi vil gerne højere op, men vi ved, at når vi først har fået en bedre fordeling, hjælper det også til at fastholde en mere lige fordeling mellem mænd og kvinder," sagde Lene Rehder, studiechef på ITU, til ItWatch i den forbindelse.

Nye studiepladser giver Teknologipagt vigtigt skub mod mål

Rekordoptag på IT-Universitetet er en engangsforestilling

Brancheorganisationer jubler over rekordoptag på it-uddannelser: "Gør større optag permanent" 

Mere fra ITWatch

Job

Se flere jobs