Vis det fulde website

ITWatch

Astralis sælger spiller: En af historiens største handler

Patrick "es3tag" Hansen skifter til Cloud9 fra USA og bliver angiveligt en af de dyreste spillere nogensinde.

Foto: Finn Frandsen

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har solgt spilleren Patrick "es3tag" Hansen til amerikanske Cloud9.

Det oplyser Astralis i en pressemeddelelse.

Patrick "es3tag" Hansen kom til Astralis på en fri transfer for under fire måneder siden, men er nu altså allerede solgt videre. Handlen gør ham ifølge Astralis til en af de dyreste Counter-Strike-spillere nogensinde.

Den nærmere værdi af handlen er ikke oplyst.

"Transfers vil altid være en del af forretningen, og selv om vi ikke kommer til at kommentere på detaljer omkring værdien, er der tale om en så markant aftale, at vi måtte tage tilbuddet seriøst."

"Samtidig er de vilkår, som Cloud9 har tilbudt spilleren, af en sådan karakter, at han ønskede, at vi søgte at gennemføre en aftale," siger Anders Hørsholt, der er administrerende direktør i Astralis Group.

Patrick "es3tag" Hansen havde ikke selv forestillet sig, at han skulle skifte fra Astralis i den nærmeste fremtid.

"Når det er sagt, så er det tilbud Cloud9 lagde på bordet foran mig af en karakter, jeg blev nødt til tage seriøst. Samtidig kan jeg rigtig godt lide tankerne bag projektet, og jeg tror, de bliver en del af Counter-Strike toppen over de kommende år. Så mens jeg er oprigtigt ked af at forlade Astralis og folk her, ser jeg frem til en kæmpe personlig udfordring i Cloud9," lyder det fra Patrick "es3tag" Hansen.

Han forlader Astralis umiddelbart efter DreamHack Open Fall-turneringen, som begynder torsdag og slutter 25. oktober.

David Beckhams sats på e-sport er sendt på børsen 

Astralis Group indgår samarbejde med B&O 

Modtag nyhedsbreve fra ITWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ITWatch

Job

Se flere jobs